Smurfit Kappa kombinerer ekspertise med Mitsubishi HiTec Paper for at skabe innovativ fødevareemballage
En kombination af Smurfit Kappas ekspertise inden for paper-based packaging og Mitsubishi HiTec Papers styrke inden for coated papir har ført til, at det første produkt i det nye sortiment er udvalgt som finalist i Swiss Packaging Awards.
Den udvendige papbaserede emballage er fremstillet af Smurfit Kappas banebrydende MB12 packaging solution, som har en unik, indbygget adsorptionsteknologi, der beskytter mod aromaer og mulig migration af stoffer. Den indvendige emballage, der indeholder Mitsubishi HiTec Papers BARRICOTE barrierepapir, beskytter mod fugt og fedt og har varmeforseglende egenskaber.
Denne unikke løsning viser muligheden for at skabe funktionel papbaseret emballage, der er fuldt genanvendelig takket være den optimerede brug af fornybare råmaterialer i barrieren.
"Det har været meget interessant for os at arbejde sammen med Mitsubishi HiTec Paper om dette projekt," siger Lars Henriksson, vicedirektør for Product Development hos Smurfit Kappa Paper Division.
"De fibre, som vores brancheførende papir er fremstillet af, er en fremragende løsning til en lang række produkter på grund af en række egenskaber, ikke mindst deres naturlige bæredygtighed."
Dr. Dieter Becker, direktør for New Business Development & CSR hos Mitsubishi HiTec Paper, tilføjer: "Som eksperter inden for specialcoating til papir har vi bragt vores viden inden for barriere- og beskyttende belægninger ind i denne proces.
"Vores løsninger er helt frie for folie, laminater, aluminium og fluorocarboner. I stedet sætter vi vores lid til den højest mulige procentdel af biologisk nedbrydelige ressourcer, og derfor var Smurfit Kappas MB12-løsning den rigtige."
HOBAKO AG, en schweiziske producent af chokoladeprodukter, var sammen med SCHELLING AG, deres schweiziske emballageudbyder, de første til at bruge den nye papbaserede emballageløsning, som blev udvalgt som finalist i både kategorierne bæredygtighed og teknologi i Swiss Packaging Awards tidligere på året.