Ny bæredygtig emballage til bier skaber opmærksomhed
Ny papirbaseret løsning erstatter tidligere plastik kasse
Smurfit Kappa har skabt en bæredygtig emballageløsning til transport af bier for Biobest, en verdensleder inden for biologisk beskyttelse af afgrøder og bestøvning.
Biobest begyndte tilbage i 1987, da en dyrlæge Roland De Jonghe begyndte at avle humlebier i sin garage for at organisere bestøvning af tomater på en økologisk måde. Tomatdyrkere så hurtigt fordelene ved at bruge humlebier frem for kemiske pesticider, og virksomheden blomstrede.
Biobest henvendte sig til den store emballageproducent for at designe en isoleret og vejr resistent kasse, der skulle erstatte den EPS-emballage, de brugte til at transportere levende humlebier. Den skulle også være robust nok til at modstå lange perioder udendørs, da kasserne bruges til udendørs bestøvning af frugt og grøntsager.
Smurfit Kappa kiggede i deres Better Planet Packaging-portefølje for at skabe en løsning lavet af vandafvisende AquaStop-papir og inkluderede Hexacomb indlæg indeni i kassen for at beskytte og isolere insekterne. Der blev udført tests for at se, om den nye emballage kunne overleve udenfor i 6-8 uger, og den bestod med bravur, idet den holdte bierne sikre og klar til bestøvning.
Peter van Leent, Sustainability Manager hos Biobest, sagde: “Som leverandører af økologisk skadedyrsbekæmpelse er bæredygtighed en kerneværdi for os. Det var tydeligt under vores samarbejde, at Smurfit Kappa har den samme dybe forpligtelse til bæredygtighed og fuldt ud forstod opgaven.
“Vi ønskede at få en fuldt genanvendelig løsning til at erstatte den Styrofoam-kasse, vi tidligere brugte, men vi skulle sikre os, at den ville præstere på flere områder. Vi ser frem til at implementere dette til brug med levende insekter og mider."
Arco Berkenbosch, Chief Innovation Officer hos Smurfit Kappa, tilføjede: “Vi er meget opmærksomme på den afgørende rolle, bier spiller i global fødevareproduktion, og har faktisk bistader ved mange af vores fabrikker. Vi skulle finde en emballage, der ville beskytte denne dyrebare last både gennem forsyningskæden og når den nåede sin endelige destination.
“Vores AquaStop-papir har performet rigtig godt på mange områder, og en af dens største fordele er, at belægningen, der gør den vandafvisende, ikke kompromitterer genanvendeligheden. Hos Smurfit Kappa har vi et bredt udvalg af 100% papirbaserede og genanvendelige løsninger som denne emballage, som er svaret på de bæredygtighedsudfordringer og krav, som mange af vores kunder står over for, herunder de specifikke reguleringer fra EU.”
STAY INFORMED
Sign up to get the latest news from Smurfit Kappa