Smurfit Westrock’s papirbaserede pallet wrap reducerer forsyningskæders CO2-udledning
Smurfit Westrock’s innovative nye papirbaserede pallet wrap hjælper virksomheder med at gøre deres forsyningskæder betydelig mere bæredygtige.
Smurfit Westrock har udviklet et 100% papirbaseret alternativ til den traditionelle plastik strækfilm, som ofte bruges til at stabilisere pallelaster under transport. Det globale marked for strækfilm havde en værdi på 4,27 milliarder USD i 2023 og forventes at vokse markant i de kommende år*.
Den innovative løsning er fremstillet af Nertop® Stretch Kraft-papir, som er fuldt genanvendeligt. Palleindpakningen udmærker sig ved sin høje energibeskyttelse og stærke ydeevne under fugtige forhold. Produktet er det nyeste tiltag i Smurfit Westrock's Better Planet Packaging-portefølje, som har til formål at skabe mere bæredygtige emballageløsninger.
Encirc, en førende leverandør af glas, der årligt producerer over tre milliarder glasemballager, var den første virksomhed i Storbritannien, der tog den nye papirbaserede pallet wrap i brug. Ved Encirc's partnerdag i september blev Smurfit Westrock hædret som Sustainability Champion som anerkendelse af de betydelige miljømæssige fordele, som brugen af den papirbaserede løsning medfører.
Peter Ball, Head of Planning hos Encirc, udtaler: “Bæredygtighed er kernen i alt, hvad vi gør hos Encirc, og det glæder os, at 85% af vores kunder inden for drikkevarer siger, at vores bæredygtighedsindsats var en afgørende faktor vores deres valg af os som leverandør. Vi ved, hvor vigtigt bæredygtige løsninger i forsyningskæden er for vores samarbejdspartnere. Derfor har Encirc samarbejdet med Smurfit Westrock om at erstatte engangsplastik med et papirbaseret alternativ - en banebrydende løsning inden for glasproduktion og fyldning af flasker i Storbritannien.”
Jemma Jones, National Account Manager hos Smurfit Westrock, tilføjer: “Ligesom Smurfit Westrock er Encirc dedikeret til cirkulær økonomi og anerkendte straks det store potentiale for CO2-reduktion, som den papirbaserede pallet wrap tilbyder. Hvis Encirc skiftede fuldstændigt til denne løsning, ville det medføre en betydelig reduktion af deres udledning. Traditionel strækfilm er stadig standarden for mange virksomheder, men vores papirbaserede alternativ er lige effektivt – og vigtigst af alt – langt nemmere at genanvende efter brug.”
Den papirbaserede pallet wrap bliver produceret på Smurfit Westrock’s Nervión papirfabrik i Spanien.
* Fortune Business Insights Stretch Wrap Market https://www.fortunebusinessinsights.com/stretch-wrap-market-109169
STAY INFORMED
Sign up to get the latest news from Smurfit Kappa