Smurfit Kappa har indgået et samarbejde med Financial Times om at gennemføre en undersøgelse for at besvare nogle af de mest presserende spørgsmål om bæredygtighed. I en verden, hvor bæredygtighed i stigende grad er forretningskritisk, kan du finde ud af, hvordan virksomheder bruger gennemsigtighedens styrke til at fremskynde ægte bæredygtighed.
For at komme tættere på net zero og overbevise alle interessenter, især kunderne, om at de er en del af løsningen, skal virksomheder i Nord- og Sydamerika se nærmere på deres forsyningskæder.
Virksomheder i Nord- og Sydamerika forsøger at være gennemsigtige med hensyn til deres bæredygtighed, men deres forsyningskæder kan bremse dem, ifølge en ny undersøgelse bestilt af Smurfit Kappa og udført af FT Longitude. Når de forsøger at fremskynde deres bæredygtighedsindsats, skal de forbedre gennemsigtigheden og samarbejdet i hele værdikæden – fra leverandører til kunder.
I undersøgelsen blandt virksomhedsledere fra detailhandels- og forbrugervirksomheder siger 67 % af de adspurgte i Nord- og Sydamerika, at de har fuld gennemsigtighed omkring vigtige beslutninger om bæredygtighed. Denne høje andel kan være et resultat af den øgede politiske tilskyndelse. I USA får f.eks. loven om reduktion af inflationen (IRA) i 2022 virksomhederne til at genoverveje deres tilgang til bæredygtighed, hvilket kan have en afsmittende effekt på nabolandene.
67% af detailhandels- og forbrugervirksomhederne i Nord- og Sydamerika siger, at de har fuld gennemsigtighed omkring vigtige beslutninger når det kommer til bæredygtighed.
Andre lande i Nord- og Sydamerika anvender taksonomier for bæredygtig finansiering, der identificerer aktiviteter, der bidrager til miljømål. I 2022 blev Colombia det første land på den vestlige halvkugle til at vedtage en national grøn taksonomi, og taksonomier er også ved at blive udviklet i Mexico, Den Dominikanske Republik og Peru.
Presset fra interessenterne tvinger virksomhederne til at blive mere bevidste
Mange virksomheder oplever også en betydelig stigning i interessenternes interesse for bæredygtighed, herunder fra investorerne. "For to år siden talte vi ikke om bæredygtighed i vores årsresultater", siger Claudia Campillo Velásquez, vicepræsident for virksomhedsanliggender og generalsekretær hos detailhandleren Grupo Éxito. "Derefter bemærkede vi, at der blev stillet et stigende antal spørgsmål, hvilket fik os til at inkludere, hvad vi gør ud fra et bæredygtighedsperspektiv i vores årsresultater."
En bredere kommunikation med forbrugerne er også afgørende. Grupo Éxito har f.eks.til formål at bruge sin bæredygtighedsdagsorden til live på sociale medier og i butikkerne. ”Vi er nødt til at være meget konkrete omkring alle de ting, vi gør” Velásquez.
"Vi bemærkede, at der blev stillet et stigende antal spørgsmål, hvilket fik os til at inkludere, hvad vi gør ud fra et bæredygtighedsperspektiv i vores årsresultater."
Dette er en pointe, som Silvia Dávila, regionschef for Latinamerika hos Danone og medformand for The Consumer Goods Forum i Latinamerika, gentager. "I dag kræver vores kunder, forbrugere og interessenter at vide, hvad virksomhederne gør", siger hun. "Det hjælper dem med at træffe endelige beslutninger om, hvilke produkter de skal købe."
Forsyningskæden er en hindring
Men selv om virksomhederne bruger deres eksterne kommunikation til at offentliggøre, hvad de gør på bæredygtighedsområdet, står mange virksomheder stadig over for betydelige operationelle begrænsninger. Gennemsigtighed i forsyningskæden er en særlig udfordring: 45 % af de adspurgte i Smurfit Kappas undersøgelse i Nord- og Sydamerika siger, at det underminerer troværdigheden af deres bæredygtighedsindsats.
"Vores forsyningskæde er meget kompleks på grund af det antal produkter, vi har på lager," siger Velásquez. "Vi har mere end 3.000 kommercielle leverandører og yderligere 2.000 leverandører af varer og tjenesteydelser, så vi taler om tusindvis af leverandører i hele værdikæden, og vi er nødt til at gennemgå, hvad de hver især gør i deres egen forsyningskæde."
Scope 3 emissionerne er et igangværende arbejde
Denne kompleksitet er særligt svækkende, når virksomhederne forsøger at reducere kulstofemissionerne. Mere end halvdelen af de amerikanske respondenter i Smurfit Kappas undersøgelse (55 %) siger, at deres evne til at måle Scope 3-emissioner, som udledes opad og nedad i værdikæden, er begrænset. Adgang til data er et andet problem, som 43 procent af respondenterne i Nord- og Sydamerika nævner.
Garrett Quinn, Chief Sustainability Officer hos Smurfit Kappa, siger, at selv virksomheder med avancerede muligheder for at beregne Scope 1- og 2-emissioner kæmper med kompleksiteten i forbindelse med Scope 3-emissioner: "De fleste globale virksomheder har med titusindvis af leverandører at gøre, så hvordan indsamler man disse data? Hvordan kontrollerer man dem?"
Smurfit Kappas eget indledende skøn er, at Scope 3-emissioner udgør ca. 35 % af selskabets samlede CO2-fodaftryk. Virksomheden har rapporteret CO2-emissioner i over ti år, men måling af Scope 3-emissioner og et tæt samarbejde med partnere i forsyningskæden om at identificere nedskæringer er ifølge Quinn stadig et "arbejde under udvikling".
"Jo mere man kommer ind i opgørelsen af Scope 3-emissioner, jo flere spørgsmål har man tendens til at få," forklarer han. "Det handler om at spørge: 'Hvor godt tilpas er jeg med mine scope 3-data, og hvordan kan jeg så påvirke og reducere mine scope 3-emissioner?'
Hvad er forskellen mellem Scope 1, 2 og 3?
Scope 1 emissioner:
Emissioner fra kilder, som en virksomhed ejer og kontrollerer direkte (f.eks. energiforbrug i bygninger på stedet, brændstof til virksomhedens køretøjer).
Scope 2 emissioner:
Emissioner: Emissioner, som en virksomhed forårsager indirekte, når den energi, den bruger, produceres (f.eks. købt elektricitet).
Scope 3 emissioner:
Alle indirekte emissioner, der opstår i en virksomheds værdikæde, enten opstrøms eller nedstrøms (f.eks. medarbejdernes pendling, investeringer, affald, der opstår i forbindelse med driften).
